Translate

mandag den 1. juni 2015

Everything´s about to change

Hej alle sammen

Nu nærmer dagen sig, hvor jeg skal af sted til New York. For et par dage siden fik jeg en besked om, at jeg skal rejse den 15. august. Det hele er bare så overvældende og uvirkeligt. Jeg har lige haft sidste skoledag, og selvom det var en af de sjoveste dage i hele mit liv, så var det også lidt trist. Det er mærkeligt, at jeg ikke skal se de mennesker, jeg har tilbragt en stor del af mit liv sammen med, i rigtig rigtig lang tid. Jeg vidste jo, at det skulle ske på et tidspunkt - jeg havde bare ikke regnet med, at det ville gå så hurtigt.
     Ikke nok med at jeg rejser, så rejser min bedste veninde Matilda til Vietnam efter sommerferien. 12 timers tidsforskel er med til at modarbejder os - it´s just great. Lige nu bor vi lige ved siden af hinanden, så det bliver mærkeligt, at vi skal begynde at tænke på, om den anden er stået op.
     Med alt den forandring der ligge og lurer rundt om hjørnet, har jeg længe følt mig mærkeligt til mode. Jeg er ikke bange for forandringer - tværtimod, så synes jeg, det er kanon spændende. Jeg følte bare ikke, at jeg passede ind i mit "nye liv." Jeg syntes ikke bare, at jeg kunne kaste mit "gamle jeg" ind i mit "nye liv". Så i dag har jeg været til frisøren, hvor jeg valgte at få klippet 10 - 12 cm af manken. Jeg er glad for min beslutning, og det var lige hvad, jeg trængte til. En fysisk forandring.

Efter
01.06.15
(1st of June)

Før
28.05.15
(28th of May)

Nostalgisk billede fra '03, hvor jeg
var en lille lyshåret krøltop
Som I kan se, ser mit hår lidt lysere ud på 'før' billedet end på 'efter' billedet. Da jeg var lille, havde jeg helt lyst hår, og som du nok har gættet, er det noget, jeg er vokset fra. Jeg har heldigvis stadig mine krøller. Jeg er nu lidt ked af, at den glidende overgang fra den mørke bund til de lyse spidser er væk. Nu er hele mit hår bare den samme kedelige leverpostej-farve. Jeg overvejer at få farvet lyse striber i, lige inden jeg rejser. Men nu må vi se. Nu da håret er blevet kortere, krøller det også mere, fordi det ikke bliver tynget ned af længden, hvilket jeg er glad for. Det er blevet mere sommerligt, og det passer bedre til Texas´ varme.
Dage til afgang
83 - 86 
75 

Dage til skolestart:
93
84