Translate

onsdag den 30. december 2015

KISSING 2015 GOODBYE

I dag er det den 30. december, (SAY WHAT) hvilket vil sige, at vi i morgen går ind i det nye år. Jeg ved ikke med jer, men for mig er det mindblowing. Tiden er fløjet forbi med hurtig hastighed som en fugl i en storm. Jeg kan slet ikke forstå, at jeg allerede har været i Texas i fire måneder - 138 dage for at være helt præcis. Det betyder også, at jeg kun har seks måneder tilbage - 166 dage...
     Når jeg tænker tilbage på alt det, jeg har oplevet allerede, bliver jeg overvældet af så mange fantastiske minder. Jeg har oplevet New York, en af de største storbyer i verden, sammen med andre udvekslingsstudenter fra Norden. I starten af mit ophold var jeg til Pasadena rodeo sammen med Andrea og Taylor. Jeg har været til mange cross country meets siden jeg ankom, og de har alle været rigtig sjove. Vi har også været i Vesttexas et par gange, bl.a. til to bryllupper. Jeg har oplevet, hvordan de fejrer Halloween, Thanksgiving og jul i Texas - med og uden mexicanske traditioner. Jeg har været til en hel masse spændende football games. Det er bare nogle af de helt magiske oplevelser, jeg kan tage med hjem.
     Imens jeg skabte alle disse minder, blev jeg tættere og tættere med min familie og mine venner. Det har været helt fantastisk at opleve alt dette, men det var prikken over i´er, at de var der til at opleve det sammen med mig. Jeg har mødt så mange nye fantastiske mennesker. For fire måneder siden gik jeg rundt på en store nye high school og kigge på folk, observerede. I timerne sad jeg og kigge på alle mine klassekammerater, og i kantinen sad jeg og kiggede på de mere fremmede ansigter, som tilhørte alle de andre elever, som jeg ikke kendte navnene til. Midt i dette slog det mig: om nogle dage, uger, måneder måske, vil jeg måske blive rigtig tæt med nogle af disse mennesker. Hvem bliver mine aller nærmeste venner? Hvad vil jeg opleve, og hvem vil være ved min side? Hvilke af disse mange ansigter vil jeg tænke tilbage på med et stort smil på læben? Spørgsmål som disse kørte igennem mit hovede non-stop. Nu sidder jeg her, fire måneder senere, og skriver dette. Skriver om alle mine oplevelser jeg har med mange af de folk, jeg blot sad og observerede i starten. Fire måneder var alt det tog. Så mange unikke venskaber og uforglemmelige oplevelser er blevet skabt på 138 dage. Det er fuldstændigt surrealistisk at tænke på at sige farvel til alle disse mennesker og kysse liv i Texas farvel. Det bliver også mærkeligt at skulle sige farvel til dem fordi, det er et farvel, som jeg aldrig har sagt før. I DK var det jo et "på gensyn." Jeg siger ikke, at det farvel jeg skal sige om seks måneder bliver et "Goodbye, for good," men der vil helt sikkert gå meget lang tid, før jeg ser mine Texanske venner og familie igen. Der er også mange person, som er en del af denne oplevelse, måske helt uden at de ved det. Der er mange, som jeg snakker en del med nu, men vi bliver ikke tætte nok til at holde kontakt efterfølgende, og det er lidt ærgerligt. Jeg kan desværre ikke tage alle med hjem til Danmark. Jeg kan blot håbe på, at mine tætteste vil komme og besøge mig.
     Jeg har trods alt stadig 166 dage tilbage i Texas. Jeg har stadig meget at opleve, og jeg har stadig så mange fantastiske minder at skabe. Oplevelser som jeg slet ikke kunne have drømt om, at jeg nogen sinde ville tage med hjem til Danmark.
     Jeg håber, at I alle sammen føler jer klar til at sige farvel til endnu et år, og sige pænt goddag til et nyt år. Jeg arbejder stadig på det, men det er okay. Det vil blive okay. Jeg vil nyde mine 166 dage, og jeg har efterhånden affundet mig med, at de med hastige skridt nærmer sig nul. Det er trods alt ikke verdens undergang at komme hjem til mit danske hjem, som jeg by the way savner rigtig meget!

søndag den 27. december 2015

A very Texan Christmas

Hejsa alle sammen,

Jeg håber, I har nydt julen! Jeg har i hvert fald haft en rigtig god og spændende jul, hvor jeg har kunne sige: "det er aller første gang, jeg har prøvet dét" et par gange.
     Jeg skal nok uddybe: 1) Du tænker måske: Hvad er 'A Texan Christmas?' og er det anderledes end 'An American Christmas?' Svaret et ja! Min jul i Texas har nemlig ikke kun været med amerikanske traditioner - den har også været mexicansk på rigtig mange punkter. Det har været sindssygt spændende at se, hvordan mexicanerne fejrer højtiden. Man ser og hører jo altid så meget om amerikanernes traditioner, og jeg lærte noget helt nyt, da vi juledag (den 25.) mødte op til 'a Mexican Christmas party'. De leger også pakkeleg, dog med meget bedre og større gaver end os. Mexicanerne har altid meget store familier, og de elsker, når hele familien er samlet, så gaverne fylder altid meget mere end juletræet. Maden er selvfølgelig også anderledes. De har ikke som sådan nogle specifikke retter, de kun spiser til jul, ligesom vi normalt kun får andesteg til jul. De har nogle specielle retter, de spiser til hver højtid. De spiser en speciel suppe, som de elsker. Jeg må ærligt indrømme, at jeg altid undgår den. De spiser også tamales, som jeg til gengæld godt kan lide.
     2) Jeg har for første gang være i Downtown Houston. Den 24. besluttede vi os for at tage ned downtown og støve lidt rundt. Det var helt fantastisk at være omgivet af alle højhusene og alle de mange mennesker. Det var dog lidt tomt, fordi mange var hjemme og forberede sig til jul. Men ikke os - vi skulle ud og opleve noget! Der var en skøjtebane, men vi skøjtede ikke selv. Familie har aldrig stået på skøjter før pga varmen. Det er ikke rigtig noget man gør i Texas varme. Isen var også helt smeltet, så når folk faldt, blev de helt våde. Det var helt fantastisk at være downtown, og jeg bliver så spændt, hver gang jeg ser Houstons skyline. Byen føles som hjem, selvom jeg kun har været der et par timer, og jeg kun har udforsket en meget lille del.
     3) Jeg har været til min første lysfestival. Du er sikkert lidt forvirret - det var jeg selv i starten for at være helt ærlig. Efter den mexicanske julefest den 25. tog vi videre til festivalen. Det var helt fantastisk. Der var julelys overalt i alle mulige farver og figure.
     4) Jeg har holdt min første jul uden min familie. Jeg snakkede med min fars side af familien på FaceTime juleaften, da de var midt i deres julemiddag. Det var rigtig dejligt at se alle samlet omkring en omgang god mad, og det så ud til, at de havde det rigtig godt, hvilket glædede mig. Det er nogle gange lidt underligt, at alle mine nærmestes liv bare fortsætter uden mig. Men sådan er det jo, og jeg har det så sjovt herovre, og jeg nyder det så meget!
     Alt i alt har jeg haft en rigtig god jul, og det har helt klart været en oplevelse, jeg vil kigge tilbage på med et stort smil på læben!



 Downtown Houston, 12/24

 tv: Alex & jeg afprøver Snapchats nye julefilter, 12/24
th: et billede af familien til den mexicanske julefest, 12/25







  Festival of Lights, 12/25





torsdag den 3. december 2015

Thanksgiving

Hejsa alle sammen,

Så har vi endelig ramt december, og det betyder ikke kun, at jeg snart oplever "an american christmas," men også at thanksgiving er ovre. Min første - og forhåbentlig ikke eneste - thanksgiving. Vi havde fri fra skole i ni dage, så den sidste fredag var der rigtig god stemning på skolen. Da vi fik fri lød der høje og energifyldte jubel på gangene. Rigtig high school agtigt.
   Onsdag kørte vi, inkl. Alex, til Vesttexas for at fejre thanksgiving dag (torsdag) sammen med Beckys familie. Hvis jeg kun måtte beskrive thanksgiving med tre ord er det: a) mad, b) football, c) mere mad. Det er thanksgiving dag i en nøddeskal. Det var en rigtig god dag, med rigtig god mad, men der er ærlig talt ikke så meget mere at fortælle. Maden var helt klart højdepunktet! Jeg fik smagt alverdens pies, og alt muligt andet som jeg ikke kan huske hvad hedder :-)
   Fredag kørte vi hen til Jesses familie. Vi ankom om morgenen, så vi mødtes med hans familie til morgenmad. Fredag var det også Black Friday, så vi tog hen til det bedste mall og støvede lidt rundt (jeg fik også købt lidt ting).
   Hvis jeg har erfaret én ting om mexicanere, er det, at de elsker at blive oppe hele natten lang. Så det gjorde vi. Hver aften spillede vi indtil kl. 3 eller senere. Lørdag spillede vi Monolopy fra kl. 16:30 - 3:30. Vi spillede også mexicansk bingo, som I kan se på nogle af billederne. Hele spillet foregår på spansk, og det er med billeder i stedet for tal. Jeg vandt tre gange, så jeg skulle "styre spillet" tre gange. Det kræver egentligt bare at læse kortene højt (på spansk), hvilket i mit tilfælde ikke kun var "bare lige". Men den bedste måde at lære nye ting er bare at kaste sig ud i det, hvilket er hele konceptet ved hele det her udvekslings-halløj, så det gjorde jeg bare. Vi fik grint lidt af min dårlige udtalelser, og det var super morsomt!
   Så de dage var dagslyset min værste fjende. Just kidding, efter jeg havde gnubbet søvnen ud af mine øjne, og havde været lidt småsur over mine kun 5-timers søvn, var jeg klar på en ny dag.
   Alt i alt var det en rigtig god oplevelse - og jeg er klar på mange flere!






 De nederste billeder er udsigten fra Jesses fars hus. Han bor ude i ingenting. Det er rigtig hyggeligt, og han har rigtig mange dyr som bare går rundt. I Vesttexas bidder kulden, ligesom den gør i DK. Jeg nød det kølige vintervejr og den velkendte følelse af hjem som hørte med til den kolde vind.