Hej alle sammen,
Nu er jeg endelig kommet frem til min værtsfamilie i Texas.
Det har været en lang rejse, og jeg vil ikke lyve; det gik ikke helt glat. To
andre Explorius-elever og jeg skulle flyve fra Newark – Atlanta, hvor vi skulle med et andet fly til Houston. Allerede da vi skulle tjekke ind i den
først lufthavn gik det galt. Jeg skulle have fået to boarding passes, men jeg fik kun det første. Jeg var
helt høj af glæde og spænding, så jeg gik bare rundt i min egen lille fantasi
og troede, at alt var helt okay. Det gik først op for mig at noget var glat,
da jeg ser, at de andre to piger, sidder med to boarding passes (og dette sker, selvfølgelig, et par minutter før vi skal ombord på flyet.) Så jeg
panikker, og begynder straks at overveje de værst tænkelige muligheder. Jeg var
så meget oppe at køre, at jeg et kort øjeblik troede, at vi blev gasset, da
aircondition gik i gang på flyet. Langt ude, jeg ved det.
Lige så hurtigt
som jeg kan komme op at køre, lige så hurtigt kan jeg genvinde roen. I det
første fly besluttede jeg mig for, at det hele nok skal gå godt, og at vi nok
skal nå flyet – hvilket vi også gjorde. Desværre stod det ned i stænger i
Atlanta, så min store kuffert blev helt våd, fordi den stod udenfor. Pga. den
voldsomme regn var det hele forsinket. Vores fly var nr. 30 i køen til take
off, og som I nok har gættet, tog det sin tid, før vi kunne lette. Heldigvis
fik jeg et sæde ved siden af en sød amerikansk dame fra Alabama, og vi snakkede
sammen den meste af turen. Det var også hendes første gang i Houston, så vi
kunne dele vores forventninger.
Da vores fly
endelig landede i Houston, stod min værtsmor Becky og min værtssøster Tori med
et fint skilt og vinkede. I det øjeblik forsvandt alt nervøsiteten og de tidligere
negative oplevelser fra mit system, og jeg fyldtes med glæde. New York var helt fantastisk,
men det var kun midlertidigt – og langt fra turens højdepunkt. Det var dét
øjeblik, jeg havde ventet på i rigtig langt tid, og det levede op til alle mine
forventninger!
18.8.15
Central Park, NY
Men det var hurtigt
videre til det næste, og hyggesnakke kunne gøre i bilen – vi var nemlig ved at
komme for sent til kirke. Jeg må ærligt indrømme, at det morede mig, men jeg må
også indrømme, at jeg sjældent er blevet så overrasket over noget. Det var helt
fantastisk og fuldstændig anderledes. Det hele var så overvældende, og meget
bedre end jeg nogen sinde kunne have ture håbe på.
Min nye familie
er så sød, og jeg elsker allerede at være her, og det siger jeg ikke blot fordi
de måske går ind og læser dette, hahah. De har lagt så mange planer for os, og
jeg kan slet ikke vente. Vi skal til to bryllupper, vi skal ud at købe
ind til skole start, vi skal ud og se mange football- og baseballgames, jeg
skal smage ”rigtig” mexicansk mad, og meget mere. Yaaay! Jeg glæder mig bare
til det hele. De tager så meget hensyn til mig, og jeg er så taknemmelig!
Jeg fandt også ud
af, at min nye High School er lidt større, end jeg troede. Der går altså ikke
kun 2000 elever, men 6000. Totalt crazy. Vi var ude og se den i dag, og jeg fik også lagt en skema. Jeg skal have spansk (valgfag), amerikansk historie gennem film og sport (valgfag), engelsk, track (valgfag), Algebra og Art (valgfag). Det er så fedt! Jeg kan ikke vente til skolestart!
Dage til skolestart:
93
84
19