Translate

torsdag den 20. august 2015

From NY to TX

Hej alle sammen,

Nu er jeg endelig kommet frem til min værtsfamilie i Texas. Det har været en lang rejse, og jeg vil ikke lyve; det gik ikke helt glat. To andre Explorius-elever og jeg skulle flyve fra Newark – Atlanta, hvor vi skulle med et andet fly til Houston. Allerede da vi skulle tjekke ind i den først lufthavn gik det galt. Jeg skulle have fået to boarding passes, men jeg fik kun det første. Jeg var helt høj af glæde og spænding, så jeg gik bare rundt i min egen lille fantasi og troede, at alt var helt okay. Det gik først op for mig at noget var glat, da jeg ser, at de andre to piger, sidder med to boarding passes (og dette sker, selvfølgelig, et par minutter før vi skal ombord på flyet.) Så jeg panikker, og begynder straks at overveje de værst tænkelige muligheder. Jeg var så meget oppe at køre, at jeg et kort øjeblik troede, at vi blev gasset, da aircondition gik i gang på flyet. Langt ude, jeg ved det.
     Lige så hurtigt som jeg kan komme op at køre, lige så hurtigt kan jeg genvinde roen. I det første fly besluttede jeg mig for, at det hele nok skal gå godt, og at vi nok skal nå flyet – hvilket vi også gjorde. Desværre stod det ned i stænger i Atlanta, så min store kuffert blev helt våd, fordi den stod udenfor. Pga. den voldsomme regn var det hele forsinket. Vores fly var nr. 30 i køen til take off, og som I nok har gættet, tog det sin tid, før vi kunne lette. Heldigvis fik jeg et sæde ved siden af en sød amerikansk dame fra Alabama, og vi snakkede sammen den meste af turen. Det var også hendes første gang i Houston, så vi kunne dele vores forventninger. 
     Da vores fly endelig landede i Houston, stod min værtsmor Becky og min værtssøster Tori med et fint skilt og vinkede. I det øjeblik forsvandt alt nervøsiteten og de tidligere negative oplevelser fra mit system, og jeg fyldtes med glæde. New York var helt fantastisk, men det var kun midlertidigt – og langt fra turens højdepunkt. Det var dét øjeblik, jeg havde ventet på i rigtig langt tid, og det levede op til alle mine forventninger!









18.8.15
Central Park, NY

     Men det var hurtigt videre til det næste, og hyggesnakke kunne gøre i bilen – vi var nemlig ved at komme for sent til kirke. Jeg må ærligt indrømme, at det morede mig, men jeg må også indrømme, at jeg sjældent er blevet så overrasket over noget. Det var helt fantastisk og fuldstændig anderledes. Det hele var så overvældende, og meget bedre end jeg nogen sinde kunne have ture håbe på.
     Min nye familie er så sød, og jeg elsker allerede at være her, og det siger jeg ikke blot fordi de måske går ind og læser dette, hahah. De har lagt så mange planer for os, og jeg kan slet ikke vente. Vi skal til to bryllupper, vi skal ud at købe ind til skole start, vi skal ud og se mange football- og baseballgames, jeg skal smage ”rigtig” mexicansk mad, og meget mere. Yaaay! Jeg glæder mig bare til det hele. De tager så meget hensyn til mig, og jeg er så taknemmelig!
     Jeg fandt også ud af, at min nye High School er lidt større, end jeg troede. Der går altså ikke kun 2000 elever, men 6000. Totalt crazy. Vi var ude og se den i dag, og jeg fik også lagt en skema. Jeg skal have spansk (valgfag), amerikansk historie gennem film og sport (valgfag), engelsk, track (valgfag), Algebra og Art (valgfag). Det er så fedt! Jeg kan ikke vente til skolestart! 

Dage til skolestart:
93
84
19

 5

3 kommentarer:

  1. Totalt fedt skema, fedt at du har fået opfyldt dine ønsker med både spansk, sport og track ;-)

    SvarSlet
  2. Ih, hvor lyder det spændende!! Mums, lækkert med mexicansk mad. Håber du stjæler er par opskrifter 😁👏🏻🙏🏻 Total fedt skoleskema!! 😍
    Og vi savner dig slet ikke!!! HA HA. Not! Pas godt på dig selv. Muddes fra tante Lisa 😘

    SvarSlet