Weekly update #1

Hej alle sammen,

Nu er endnu en uge gået, og den har været rigtig god. Der er sket så mange ting, som jeg gerne vil dele med jer.
   Alle hverdage var min alarm sat til kl. 6:00, og jeg har startet alle mine dage ud med en dejlig frisk løbetur sammen med mit Cross Country team. Det er så sjovt, og jeg er rigtig glad for mit team. Vores sammenhold er så godt. Desværre har jeg fundet ud af, at jeg er allergisk til myg. Som I kan se på billedet, er mine myggestik rigtig voldsomme, de klør som bare pokker, og de vil ikke gå væk. Begge mine ben var fuldstændig dækket af røde opsvulmede myggestik, og det ser forfærdeligt ud.

Nu har jeg fået en myggespray som gerne skulle holde dem væk, og så jeg håber bare på det bedste.

   Onsdag mødte jeg den anden udvekslingsstudent som går på skolen. Der var et møde for alle skolens nye elever, og jeg ved ikke hvordan han vidste, at jeg var den anden udvekslingsstudent, men han kom over og præsenterede sig selv. Det var sjovt at møde ham, og vi delte vores tanker omkring vores ophold. 

   Torsdag var jeg med min familie på "Whataburger", som er amerikanernes yndlings fast food restaurant. Alle de forskellige mennesker, jeg har snakket med indtil videre, har sagt, at jeg skal på "Whataburger". Så det var vi, og jeg må give dem ret - det var rigtig godt!

Alle ugens dage har været rigtig gode, men weekenden var helt klart højdepunktet! Fredag var jeg til et Cross Country meet/stævne (der er meet hver fredag), og det var så sjovt. Det var en af de sjoveste dage i hele mit liv! Vi skulle tidligt med bussen, og alle var super-trætte. Det regnede, lynede og tordnede voldsommere end jeg før har oplevet, og alle forventede, at løbet ville blive aflyst. Vi havde omkring en times kørsel hen til stranden hvor vi skulle løbe, og alle sad og blev mere og mere sure. Vi ville alle gerne tilbage til skolen. Men på trods af det dårlige vejr, fortsatte vi. 

   Da vi ankom, var hele stranden oversvømmet, og på trods af alle odds endte vi med at løbe. Lige inden vi skulle løbe, blev regnen dobbelt så kraftig, og det var svært at se hvad der foregik fem meter fra hvor man stod. Da startskuddet lød, væltede alle rundt i det våde sand, og alle kæmpede sig fremad. I kan slet ikke forstille jer hvor morsomt det var. Undervejs blev vi nødt til at krydse dybe floder (ja, floder), og jeg var fuldstændig gennemblødt, da jeg kom i mål. Alle grinede og havde det sjovt i regnen. 

   Jeg var hurtigt i mål, og mine venner Taylor og Andrea kom ikke lang tid efter mig, så vi besluttede os for at tage en dukkert i havet! Vi skulle alligevel sidde plask våde i bussen, så vi blev enige om, at vi lige så godt kunne få det bedste ud at det. Og det skal jeg love for, at vi fik! Vi pjattede, sprøjtede og grinede som var vi små børn. På vej tilbage til bussen hoppede vi i alle de store vandpytter omkring os. 

Taylor, Andrea & jeg før vores meet

Taylor & jeg efter vores tur i havet

På vej tilbage til skolen, stoppede vi ind forbi "Whataburger" og spiste frokost. I bussen jammede vi til country musik, hvilket er et hit i Texas. Det var et super godt første meet! Vi kom tilbage til skolen, jeg tog et dejligt varmt bad, og var klar til 7. time, som er Art. Super nem og sjov dag, som jeg håber, at jeg vil huske så længe jeg lever!

   Som om jeg ikke havde oplevet nok den dag, skulle vi hurtigt videre til det næste. Vi skulle nemlig til to bryllupper den næste dag, så efter skole kørte min familie, Alex og jeg mod Vest. Vi var fremme ved midnat, og jeg var så træt (jeg havde været vågen i 19 timer, så det er ikke så mærkeligt). 

   Lørdag fik jeg oplevet et vaske ægte Texas country bryllup med cowboys, og et vaske ægte mexicansk bryllup med masse dans og ømme fødder. Først tog vi til brylluppet ude på landet, og bagefter kørte vi til det mexicanske. Hvis jeg har erfaret en ting denne weekend, så er det, at mexicanerne kan feste og danse hele natten lang. Vi var hjemme omkring kl. 2:30, men festen var endnu ikke slut. Vi blev oppe og snakkede og så film indtil jeg til sidst var for træt til at holde styr på klokken. 

Søndag morgen startede forfærdeligt tidligt, for vi skulle ud og spille softball. Jeg havde ikke andre sko end sandaler, så jeg kunne desværre ikke spille. Jeg kørte på tre timers søvn, så det gjorde mig ikke så meget. Det var sjovt at se, hvordan alle gik op i spillet. Da spillet var slut, kørte vi tilbage til Houston, og vi var hjemme ved 22-tiden. Jeg sov helt indtil næste morgen, da min alarm vækkede mig kl. 6. Jeg var så træt og sur, at jeg var tæt på at skylle min mobil ud i toilettet og hoppe tilbage i min seng. Jeg endte dog med at tage til løbetræning, hvilket vidst nok var et bedre alternativ. 

En ny uge er nu i gang, og jeg kan slet ikke vente med at se, hvad den byder på!

Sweet 16

Hej alle sammen!

I går fyldte jeg 16 år, og 16 er ikke en lille ting i Staterne, så det skulle selvfølgelig fejres. 

   Min familie startede allerede med at fejre mig kl. 00:05 d. 6 sep. Om aftenen d. 5. sep. sad vi nemlig og spillede kort, og det blev rimelig intenst. Vi sad og spillede i tre timer, og lige pludselig var det en ny dag! Hele aftenen havde Alex, som er en ven af familien, spurgt mig om, hvordan man siger "Happy birthday" på dansk. Så han gik rundt og sagde "Tilløke me følelstagen, TO YOU" hele aftenen. Og da det så blev midnat, begyndte min værtsfar og ham at synge - på dansk! Hahah det var så sjovt. 

Næste morgen skulle vi tidligt op og af sted i kirke. Der blev jeg også ønsket tillykke, og frelst ekstra mange gange. Jeg fik også lov til at FaceTime med min veninde Annika, imens de andre unge hjalp til i Childrens Church. Jeg snakkede også med min anden veninde Matilda og min familie hjemme i Danmark, som også sang for mig. 

   Efter kirke tog vi hen til en restaurant, hvor jeg fik en kæmpe stor bagekartoffel. Hahah, den var sindssyg stor, men den var virkelig god. Da vi havde spist så meget, som vi kunne, kom alle tjenerne ind i salen, de havde hver en kop med en ske i, som de rystede, så det gav en høj raslelyd. De stansede ved vores bord, og den ene tjener meddelte hele salen om, at det var min fødselsdag. Så begyndte alle at synge "Happy birthday!" Når ja, så fik jeg også en kæmpe stort stykke kage. Som om jeg kunne spise mere. 

   Efter vi havde sagt farvel til alle gæsterne, skulle vi hente min fødselsdagsgave. Vi kørte hen til AT&T, som er deres form for Elgiganten. Min familie havde altså besluttet sig for, at jeg skulle have en iPhone 6. Så det fik jeg. Wow, jeg var helt mundlam og utrolig glad! 

   Resten af aftenen forløb sig meget stille og roligt. Vi så et afsnit af "The walking dead", spiste resterne af vores mad (og min kage), og spillede indtil det ikke længere var min fødselsdag. 

   Så jeg kan vidst ikke andet end at sige, at det var en vellykket dag. Det har været så sjovt, og det har nok været en af de bedste fødselsdagen, selvom det var lidt mærkeligt, at min rigtig familie ikke var til stede. Det skal jo ske på et tidspunkt, at man fejrer fødselsdag uden sin forældre, bedste forældre og hvad der ellers hører til. Det slog mig bare i går, da min farfar skrev det, at det nok er langt de fleste, som oplever det i så tidlig en alder. Det fik mig helt automatisk til at tænke lidt over det hele. Jeg fandt dog frem til, at jeg for intet i verden ville bytte denne oplevelse for noget andet!

   Jeg håber, at i alle sammen har det godt!

Hej så længe!