KISSING 2015 GOODBYE

I dag er det den 30. december, (SAY WHAT) hvilket vil sige, at vi i morgen går ind i det nye år. Jeg ved ikke med jer, men for mig er det mindblowing. Tiden er fløjet forbi med hurtig hastighed som en fugl i en storm. Jeg kan slet ikke forstå, at jeg allerede har været i Texas i fire måneder - 138 dage for at være helt præcis. Det betyder også, at jeg kun har seks måneder tilbage - 166 dage...
     Når jeg tænker tilbage på alt det, jeg har oplevet allerede, bliver jeg overvældet af så mange fantastiske minder. Jeg har oplevet New York, en af de største storbyer i verden, sammen med andre udvekslingsstudenter fra Norden. I starten af mit ophold var jeg til Pasadena rodeo sammen med Andrea og Taylor. Jeg har været til mange cross country meets siden jeg ankom, og de har alle været rigtig sjove. Vi har også været i Vesttexas et par gange, bl.a. til to bryllupper. Jeg har oplevet, hvordan de fejrer Halloween, Thanksgiving og jul i Texas - med og uden mexicanske traditioner. Jeg har været til en hel masse spændende football games. Det er bare nogle af de helt magiske oplevelser, jeg kan tage med hjem.
     Imens jeg skabte alle disse minder, blev jeg tættere og tættere med min familie og mine venner. Det har været helt fantastisk at opleve alt dette, men det var prikken over i´er, at de var der til at opleve det sammen med mig. Jeg har mødt så mange nye fantastiske mennesker. For fire måneder siden gik jeg rundt på en store nye high school og kigge på folk, observerede. I timerne sad jeg og kigge på alle mine klassekammerater, og i kantinen sad jeg og kiggede på de mere fremmede ansigter, som tilhørte alle de andre elever, som jeg ikke kendte navnene til. Midt i dette slog det mig: om nogle dage, uger, måneder måske, vil jeg måske blive rigtig tæt med nogle af disse mennesker. Hvem bliver mine aller nærmeste venner? Hvad vil jeg opleve, og hvem vil være ved min side? Hvilke af disse mange ansigter vil jeg tænke tilbage på med et stort smil på læben? Spørgsmål som disse kørte igennem mit hovede non-stop. Nu sidder jeg her, fire måneder senere, og skriver dette. Skriver om alle mine oplevelser jeg har med mange af de folk, jeg blot sad og observerede i starten. Fire måneder var alt det tog. Så mange unikke venskaber og uforglemmelige oplevelser er blevet skabt på 138 dage. Det er fuldstændigt surrealistisk at tænke på at sige farvel til alle disse mennesker og kysse liv i Texas farvel. Det bliver også mærkeligt at skulle sige farvel til dem fordi, det er et farvel, som jeg aldrig har sagt før. I DK var det jo et "på gensyn." Jeg siger ikke, at det farvel jeg skal sige om seks måneder bliver et "Goodbye, for good," men der vil helt sikkert gå meget lang tid, før jeg ser mine Texanske venner og familie igen. Der er også mange person, som er en del af denne oplevelse, måske helt uden at de ved det. Der er mange, som jeg snakker en del med nu, men vi bliver ikke tætte nok til at holde kontakt efterfølgende, og det er lidt ærgerligt. Jeg kan desværre ikke tage alle med hjem til Danmark. Jeg kan blot håbe på, at mine tætteste vil komme og besøge mig.
     Jeg har trods alt stadig 166 dage tilbage i Texas. Jeg har stadig meget at opleve, og jeg har stadig så mange fantastiske minder at skabe. Oplevelser som jeg slet ikke kunne have drømt om, at jeg nogen sinde ville tage med hjem til Danmark.
     Jeg håber, at I alle sammen føler jer klar til at sige farvel til endnu et år, og sige pænt goddag til et nyt år. Jeg arbejder stadig på det, men det er okay. Det vil blive okay. Jeg vil nyde mine 166 dage, og jeg har efterhånden affundet mig med, at de med hastige skridt nærmer sig nul. Det er trods alt ikke verdens undergang at komme hjem til mit danske hjem, som jeg by the way savner rigtig meget!

A very Texan Christmas

Hejsa alle sammen,

Jeg håber, I har nydt julen! Jeg har i hvert fald haft en rigtig god og spændende jul, hvor jeg har kunne sige: "det er aller første gang, jeg har prøvet dét" et par gange.
     Jeg skal nok uddybe: 1) Du tænker måske: Hvad er 'A Texan Christmas?' og er det anderledes end 'An American Christmas?' Svaret et ja! Min jul i Texas har nemlig ikke kun været med amerikanske traditioner - den har også været mexicansk på rigtig mange punkter. Det har været sindssygt spændende at se, hvordan mexicanerne fejrer højtiden. Man ser og hører jo altid så meget om amerikanernes traditioner, og jeg lærte noget helt nyt, da vi juledag (den 25.) mødte op til 'a Mexican Christmas party'. De leger også pakkeleg, dog med meget bedre og større gaver end os. Mexicanerne har altid meget store familier, og de elsker, når hele familien er samlet, så gaverne fylder altid meget mere end juletræet. Maden er selvfølgelig også anderledes. De har ikke som sådan nogle specifikke retter, de kun spiser til jul, ligesom vi normalt kun får andesteg til jul. De har nogle specielle retter, de spiser til hver højtid. De spiser en speciel suppe, som de elsker. Jeg må ærligt indrømme, at jeg altid undgår den. De spiser også tamales, som jeg til gengæld godt kan lide.
     2) Jeg har for første gang være i Downtown Houston. Den 24. besluttede vi os for at tage ned downtown og støve lidt rundt. Det var helt fantastisk at være omgivet af alle højhusene og alle de mange mennesker. Det var dog lidt tomt, fordi mange var hjemme og forberede sig til jul. Men ikke os - vi skulle ud og opleve noget! Der var en skøjtebane, men vi skøjtede ikke selv. Familie har aldrig stået på skøjter før pga varmen. Det er ikke rigtig noget man gør i Texas varme. Isen var også helt smeltet, så når folk faldt, blev de helt våde. Det var helt fantastisk at være downtown, og jeg bliver så spændt, hver gang jeg ser Houstons skyline. Byen føles som hjem, selvom jeg kun har været der et par timer, og jeg kun har udforsket en meget lille del.
     3) Jeg har været til min første lysfestival. Du er sikkert lidt forvirret - det var jeg selv i starten for at være helt ærlig. Efter den mexicanske julefest den 25. tog vi videre til festivalen. Det var helt fantastisk. Der var julelys overalt i alle mulige farver og figure.
     4) Jeg har holdt min første jul uden min familie. Jeg snakkede med min fars side af familien på FaceTime juleaften, da de var midt i deres julemiddag. Det var rigtig dejligt at se alle samlet omkring en omgang god mad, og det så ud til, at de havde det rigtig godt, hvilket glædede mig. Det er nogle gange lidt underligt, at alle mine nærmestes liv bare fortsætter uden mig. Men sådan er det jo, og jeg har det så sjovt herovre, og jeg nyder det så meget!
     Alt i alt har jeg haft en rigtig god jul, og det har helt klart været en oplevelse, jeg vil kigge tilbage på med et stort smil på læben!

 

 Downtown Houston, 12/24

 tv: Alex & jeg afprøver Snapchats nye julefilter, 12/24

th: et billede af familien til den mexicanske julefest, 12/25

  Festival of Lights, 12/25

Thanksgiving

Hejsa alle sammen,

Så har vi endelig ramt december, og det betyder ikke kun, at jeg snart oplever "an american christmas," men også at thanksgiving er ovre. Min første - og forhåbentlig ikke eneste - thanksgiving. Vi havde fri fra skole i ni dage, så den sidste fredag var der rigtig god stemning på skolen. Da vi fik fri lød der høje og energifyldte jubel på gangene. Rigtig high school agtigt.
   Onsdag kørte vi, inkl. Alex, til Vesttexas for at fejre thanksgiving dag (torsdag) sammen med Beckys familie. Hvis jeg kun måtte beskrive thanksgiving med tre ord er det: a) mad, b) football, c) mere mad. Det er thanksgiving dag i en nøddeskal. Det var en rigtig god dag, med rigtig god mad, men der er ærlig talt ikke så meget mere at fortælle. Maden var helt klart højdepunktet! Jeg fik smagt alverdens pies, og alt muligt andet som jeg ikke kan huske hvad hedder :-)
   Fredag kørte vi hen til Jesses familie. Vi ankom om morgenen, så vi mødtes med hans familie til morgenmad. Fredag var det også Black Friday, så vi tog hen til det bedste mall og støvede lidt rundt (jeg fik også købt lidt ting).
   Hvis jeg har erfaret én ting om mexicanere, er det, at de elsker at blive oppe hele natten lang. Så det gjorde vi. Hver aften spillede vi indtil kl. 3 eller senere. Lørdag spillede vi Monolopy fra kl. 16:30 - 3:30. Vi spillede også mexicansk bingo, som I kan se på nogle af billederne. Hele spillet foregår på spansk, og det er med billeder i stedet for tal. Jeg vandt tre gange, så jeg skulle "styre spillet" tre gange. Det kræver egentligt bare at læse kortene højt (på spansk), hvilket i mit tilfælde ikke kun var "bare lige". Men den bedste måde at lære nye ting er bare at kaste sig ud i det, hvilket er hele konceptet ved hele det her udvekslings-halløj, så det gjorde jeg bare. Vi fik grint lidt af min dårlige udtalelser, og det var super morsomt!
   Så de dage var dagslyset min værste fjende. Just kidding, efter jeg havde gnubbet søvnen ud af mine øjne, og havde været lidt småsur over mine kun 5-timers søvn, var jeg klar på en ny dag.
   Alt i alt var det en rigtig god oplevelse - og jeg er klar på mange flere!

 De nederste billeder er udsigten fra Jesses fars hus. Han bor ude i ingenting. Det er rigtig hyggeligt, og han har rigtig mange dyr som bare går rundt. I Vesttexas bidder kulden, ligesom den gør i DK. Jeg nød det kølige vintervejr og den velkendte følelse af hjem som hørte med til den kolde vind. 

I'm grateful

Thanksgiving sæsonen er ovre os! De sidste ord jeg fik fra skolen var: "Now, go home and think. You have nine days off. Use them wisely. Think about what you are thankful for. Do you have a family? Do you have an iPad? Whatever you have, I want you to realize how lucky you are. Because you are - and to not know that is a truly mistake."   

     Så jeg tog min læreres ord meget bogstavligt. Han havde ret. Han har stadig ret, et par dage senere. Thanksgiving er for thanksgivings. Så jeg har tænkt en del over hans ord, og jeg kan godt informerer jer om, at det kan betalte sig at tænke engang imellem. Jeg er kommet frem til mange ting. 

     En ting, som ikke så mange mennesker ved om mig, er, at jeg har aaalt for mange noter på min mobil. Jeg har så mange, at jeg slet ikke kan finde rundt i dem, isæt ikke når jeg leder efter noget, og det måske skal gå lidt hurtigt. Jeg har alt fra en to-ugers gammel to do liste til en drøm fra sidste nat. Jeg har en træng til at skrive alt ned. Alle mine idéer, tanker og oplevelser. Jeg overvejer somme tider at rydde op i dem, men hvad er livet uden rod og stress? No fun! Så mine noter, og dermed også rodet, vokser sig kun større og større for hver dag der går.
    Under vores søndagsprædiken i kirken, sad jeg og tænkte, hvilket ikke sker så ofte... Just kidding, med 341 noter på min 3-måneder gamle mobil, siger det sig selv, at jeg nærmest aldrig lukker af for mine endeløse og rodede tanker. Jeg følte ikke lige for at trække min mobil frem og kigge ned i den som en respektløs møgunge fra Europa. Jeg vil nødig give amerikanerne dét indtryk. Men mine tanker var for værdigfulde til at lade gå, så jeg skrev, som jeg aldrig troede, jeg skulle skrive igen. Det er ikke helt sandt - for at rette mig selv: Jeg skrev, som det fleste ugen i dag hader, at skrive. Med en alt for gammel og udtørret kuglepen på et papir med et alt for ujævnt underlag. Men jeg fik stadig skrevet mine tanker ned. Og nu vil jeg dele nogle af de ting, jeg er taknemmelig for, med jer.

1. Min rigtige familie, og alt den kærlighed og støtte de giver mig, og altid har givet mig!
2. Min søde værtsfamilie, og alt det de har givet mig. De har åbnet deres hus og deres hjerter for mig, og det er jeg dem evigt taknemlig for!
3. Alle mine oplevelser, og det jeg har med i bagagen
4. Muligheden for at skabe
5. Brunkager 
6. Adgang til gratis uddannelse, og alt det vi lærer
7. Mulighed for at rejse verden rundt
8. At være i Texas og lære opleve kulturen
9. At være opvokset i Danmark
10. At have venner og kontakter i hele verden 
11. At kunne løbe og bruge mine ben 
12. Bøger der fortæller fantastiske historier 
13. Mine hunde (mine to hunde i Texas, men også min hund, Bounty, hjemme i Danmark)
14. At være elsket af så mange mennesker, som jeg også elsker
15. At kunne hjælpe andre, og måske gøre en forskel i deres liv
16. At have kontrol over mit eget liv
17. De mange grin som ligger i fortiden og fremtiden
18. Netflix
19. Ubetinget adgang til vand
20. At penge ikke er en begrænsing
21. Frihed til at sige min ærlige mening 
22. Min notesbog, så jeg kan skrive alt ned, surprise surprise
23. Pakker fra min familie og venner i Danmark
24. Julesange 
25. At du læser dette opslag lige nu! TAK for din støtte, og tak fordi du interesserer dig i mig og mine oplevelser. Selvom det måske er en selvfølge for dig, betyder det meget for mig! Så endnu engang, TAK!

En Halloween med slik i lange baner, vand, og 5 seje superhelte

Hejsa alle sammen,

Som lovet laver jeg et opslag om min Halloween i staterne. Det er jo en stor højtid herovre, og det er noget der bliver snakket rigtig meget om op til. Det er dog rimelig individuelt, hvor meget man går op i det. Min familie tror ikke så meget på at fejre det, fordi man fejre heksene og de onde ånder, men vi var alligevel til et arrangement i kirken, og det var rigtig hyggeligt! På trods af regn og tornadoer (ja, du læste rigtigt) holdte vi et "Trunk a treat" arrangement. For at forklarer kort: der er nogle små boder med udfordringer, hvor børnene selvfølgelig kunne vinde slik og andre priser. Ved hver bod stod der en bil, som var dekoreret. Alexs lavede fx sin bil om til en spøgelsesbil, så han havde et lagen over sin bil og en masse toiletpapir rundt omkring. Det ville have været en super sjov idé, hvis det ikke havde været for regnen. Regn og toiletpapir er ikke en særlig god kombination.
     Kirkens youth group skulle klæde sig ud som superhelte, så jeg var Superwoman. Det var super sjovt at skulle klæde sig ud, og alt det der hører med, var en super sjov og anderledes oplevelse!
     På vejen hen til kirken så jeg en sort kat, som krydsede vejen, og jeg tror, vi alle ved, hvad det betyder. Uheld. Jeg vil ikke lyve - jeg tænkte ikke over det, før jeg havde fået en masse myrebid. Det er helt fantastisk, at jeg er gået fra slet ikke at være allergisk overfor noget som helst, til at være allergisk over for alt, der bidder mig. Becky siger, at skyldes den høje luftfugtighed. De åndssvage myrere ødelagde ikke min aften eller min Halloween stemning, for da vi tog hjem efter kirke skar vi græskar. Alexis og Alex tog med os hjem, og imens vi arbejdede flittigt på vores græskar, fortalte Jesse historier om Halloween.
     På trods af regnen og mine bid, var det er super vellykket Halloween!

(Jay, Alex, Tori, jeg & Alexis)

Efterårsstemning i Texas

Hej alle sammen,

Nu er det officielt efterår, også i Texas, selvom vejret siger noget andet. Jeg vil dog sige, at det er blevet køligere udenfor - især til min daglige morgen cross country træning. Alle de andre piger siger, at det er bidende koldt for dem, og mit svar er noget i retningen af: "Ha, you should try to run in Denmark. That´s cold!" Nu når vi snakker cross country, har vi et stort løb på mandag, som vi har trænet op til hele sæsonen. Det er åbenbart "a really big deal" for alle. Vores coach siger, at alle de svære modstandere ikke vil være der, så hun forventer nogle medaljer. Så vi må jo se, hvordan det går...
   Det køligere vejr er det eneste rigtige tegn på efteråret. Vi må vente lidt længere, før bladene begynder at skifte farve. Jeg venter tålmodigt, men stadig med høj spænding. Jeg eeeelsker efterår! Så jeg slukker lyset på mit værelse, tænder nogle stearinlys og andre små lys, skruer op for noget roligt musik og ruller mig sammen på sengen med mit tæppe. Jeg må jo gøre, hvad jeg kan for at komme i efterårs stemning.
   På det seneste har skolen være iskold, så jeg sidder med mit tæppe i timerne, og det er super hyggeligt! Især i US history through films, hvor vi (surprise, surprise) ser en masse film.

   Så for lige at opsumere: jeg elsker efterår, og jeg kan slet ikke vente til, at det begynder for alvor. I staterne betyder efterår jo også holidays! Til Halloween skal vi hen til et arrangement i kirken, hvor vi skal have "trunk or treat." Det har noget at gøre med udklædte trucks, slik og forhåbentlig en masse sjov. Jeg vil ikke afsløre for meget, og jeg lover, at jeg nok skal lave et indlæg på bloggen om min amerikanske Halloween oplevelse. 

   Halloween er ikke den eneste højtid i den amerikanske kalender. Thanksgiving nærmer sig nemlig med hastige skridt. Indtil videre er planen, at vi sætter kursen mod nord, så vi ender ved Beckys søster. Det er det samme sted, vi var til brylluppet. Det skal jeg selvfølgelig også nok opdatere om! Jeg kan slet ikke vente!! Så meget spændende ligger og lurer i fremtiden.
   Jeg har forresten også sendt min første artikel ind til Explorius. Min mentor Sofie elskede den, så det er super godt. Hun ville sende den videre til det sted, hvor den bliver udgivet. Jeg er ikke helt sikker på, hvem der kan komme til at læse den, men jeg skal selvfølgelig nok dele et link med jer, hvis den bliver publiceret offentligt. Læs mere om min praktikplads her.

Varme efterårshilsner fra Texas :-)
 

Weekly update #1

Hej alle sammen,

Nu er endnu en uge gået, og den har været rigtig god. Der er sket så mange ting, som jeg gerne vil dele med jer.
   Alle hverdage var min alarm sat til kl. 6:00, og jeg har startet alle mine dage ud med en dejlig frisk løbetur sammen med mit Cross Country team. Det er så sjovt, og jeg er rigtig glad for mit team. Vores sammenhold er så godt. Desværre har jeg fundet ud af, at jeg er allergisk til myg. Som I kan se på billedet, er mine myggestik rigtig voldsomme, de klør som bare pokker, og de vil ikke gå væk. Begge mine ben var fuldstændig dækket af røde opsvulmede myggestik, og det ser forfærdeligt ud.

Nu har jeg fået en myggespray som gerne skulle holde dem væk, og så jeg håber bare på det bedste.

   Onsdag mødte jeg den anden udvekslingsstudent som går på skolen. Der var et møde for alle skolens nye elever, og jeg ved ikke hvordan han vidste, at jeg var den anden udvekslingsstudent, men han kom over og præsenterede sig selv. Det var sjovt at møde ham, og vi delte vores tanker omkring vores ophold. 

   Torsdag var jeg med min familie på "Whataburger", som er amerikanernes yndlings fast food restaurant. Alle de forskellige mennesker, jeg har snakket med indtil videre, har sagt, at jeg skal på "Whataburger". Så det var vi, og jeg må give dem ret - det var rigtig godt!

Alle ugens dage har været rigtig gode, men weekenden var helt klart højdepunktet! Fredag var jeg til et Cross Country meet/stævne (der er meet hver fredag), og det var så sjovt. Det var en af de sjoveste dage i hele mit liv! Vi skulle tidligt med bussen, og alle var super-trætte. Det regnede, lynede og tordnede voldsommere end jeg før har oplevet, og alle forventede, at løbet ville blive aflyst. Vi havde omkring en times kørsel hen til stranden hvor vi skulle løbe, og alle sad og blev mere og mere sure. Vi ville alle gerne tilbage til skolen. Men på trods af det dårlige vejr, fortsatte vi. 

   Da vi ankom, var hele stranden oversvømmet, og på trods af alle odds endte vi med at løbe. Lige inden vi skulle løbe, blev regnen dobbelt så kraftig, og det var svært at se hvad der foregik fem meter fra hvor man stod. Da startskuddet lød, væltede alle rundt i det våde sand, og alle kæmpede sig fremad. I kan slet ikke forstille jer hvor morsomt det var. Undervejs blev vi nødt til at krydse dybe floder (ja, floder), og jeg var fuldstændig gennemblødt, da jeg kom i mål. Alle grinede og havde det sjovt i regnen. 

   Jeg var hurtigt i mål, og mine venner Taylor og Andrea kom ikke lang tid efter mig, så vi besluttede os for at tage en dukkert i havet! Vi skulle alligevel sidde plask våde i bussen, så vi blev enige om, at vi lige så godt kunne få det bedste ud at det. Og det skal jeg love for, at vi fik! Vi pjattede, sprøjtede og grinede som var vi små børn. På vej tilbage til bussen hoppede vi i alle de store vandpytter omkring os. 

Taylor, Andrea & jeg før vores meet

Taylor & jeg efter vores tur i havet

På vej tilbage til skolen, stoppede vi ind forbi "Whataburger" og spiste frokost. I bussen jammede vi til country musik, hvilket er et hit i Texas. Det var et super godt første meet! Vi kom tilbage til skolen, jeg tog et dejligt varmt bad, og var klar til 7. time, som er Art. Super nem og sjov dag, som jeg håber, at jeg vil huske så længe jeg lever!

   Som om jeg ikke havde oplevet nok den dag, skulle vi hurtigt videre til det næste. Vi skulle nemlig til to bryllupper den næste dag, så efter skole kørte min familie, Alex og jeg mod Vest. Vi var fremme ved midnat, og jeg var så træt (jeg havde været vågen i 19 timer, så det er ikke så mærkeligt). 

   Lørdag fik jeg oplevet et vaske ægte Texas country bryllup med cowboys, og et vaske ægte mexicansk bryllup med masse dans og ømme fødder. Først tog vi til brylluppet ude på landet, og bagefter kørte vi til det mexicanske. Hvis jeg har erfaret en ting denne weekend, så er det, at mexicanerne kan feste og danse hele natten lang. Vi var hjemme omkring kl. 2:30, men festen var endnu ikke slut. Vi blev oppe og snakkede og så film indtil jeg til sidst var for træt til at holde styr på klokken. 

Søndag morgen startede forfærdeligt tidligt, for vi skulle ud og spille softball. Jeg havde ikke andre sko end sandaler, så jeg kunne desværre ikke spille. Jeg kørte på tre timers søvn, så det gjorde mig ikke så meget. Det var sjovt at se, hvordan alle gik op i spillet. Da spillet var slut, kørte vi tilbage til Houston, og vi var hjemme ved 22-tiden. Jeg sov helt indtil næste morgen, da min alarm vækkede mig kl. 6. Jeg var så træt og sur, at jeg var tæt på at skylle min mobil ud i toilettet og hoppe tilbage i min seng. Jeg endte dog med at tage til løbetræning, hvilket vidst nok var et bedre alternativ. 

En ny uge er nu i gang, og jeg kan slet ikke vente med at se, hvad den byder på!